At være barn af en alkoholiker

Opdateret: 6. juni 2019

Der er så meget skyld og skam i det at vokse op i et misbrugshjem. Uanset om det er alkohol eller euforiserende stoffer.

I dag er det at være barn af en alkoholiker stadig tabu, dog er der kommet flere måde hvorpå disse børn, unge og voksne kan hjælpes. 


Jeg er taknemmelig for at der i dag findes @TUBA og @Børn Vilkår.

Sådan var det ikke, da jeg voksede op.


Jeg husker, at jeg altid havde ondt i maven. Så meget at min mor tog mig til lægen for at blive undersøgt. Den gang tror jeg ikke, ”ondt i maven” ville have fået alarmklokkerne til at ringe som de forhåbentlig vil gøre i dag hos en sundhedsfaglig uddannet. Lægen undersøgte mig, fandt intet galt.

Jeg kunne ikke sige, at jeg havde ondt i maven fordi min mor gjorde noget, som ikke var rigtigt. For hun var med til konsultationen.


Jeg har meget af mit voksen-liv påtaget mig skylden for hun drak. Jeg brugte enormt mange ressourcer på at skulle redde hende. Hver gang. På at glatte ud overfor familie og venner. Det der gjorde allermest ondt, var, da børnene var små. Jeg kunne ikke lige svinge forbi til en kop kaffe om eftermiddagen, for jeg vidste ikke, om hun lå fuld på gulvet eller var nogenlunde ædru. Jeg savnede helt sikkert en mor, der kunne være der for mig.


Min mor tog afsted d. 24. oktober 2016, 80 år gammel.

I dagene inden fik vi talt, ikke så meget om dét, for det var som om det ikke fyldte det samme på det tidspunkt.

Jeg fandt et eller andet sted rum til at tilgive hende og en indsigt i, at hun havde gjort det så godt hun kunne, med redskaber og den viden hun havde på det tidspunkt.


For at nå dertil har jeg arbejdet med mine egne overbevisninger, mine egne traumaer og negative tanker. Og jeg tror ikke, det handler om at "nogle har det værre/bedre end andre", når vi taler om at vokse op i en dysfunktionel familie. Jeg tror mere på, at det manifesterer sig i kroppen, fra 0-6-7 års alderen, når vi ikke har/får/modtager den tryghed, kærlighed og stabilitet, som et barn skal have. 


At utryghed og angst sætter sig som bobler på en snor og de bobler har betydning for, hvordan vi håndtere vores fremtids-jeg/voksen-jeg og også hvordan vi udvikler os, hvordan vi lære at håndtere udfordringer, sejre og nederlag.


Jeg har lavet en lille video om min oplevelse af at have en mor, der var alkoholiker, som du er velkommen til at se.

https://www.youtube.com/watch?v=wj-r2yCAV4w&t=15s

I dag når jeg tænker på min mor, husker jeg alle de gange, hvor hun gjorde mig ondt ved at drikke; jeg husker også alle de gange, hvor hun gjorde mig godt, ved at være nogenlunde ædru. 


Via mit arbejde som på-vej-til-at-blive -terapeut (læs: er igang med uddannelse), fandt jeg, at arbejdet med voksenbarn af en alkoholiker, er en af mine nicher, primært fordi jeg selv har været i det både med op-og nedturene. Jeg har derfor udarbejdet et forløb lige præcis til det.


Læs evt. her:

👉 https://www.livskilde.dk/barn-af-alkoholiker-forlob



God Søndag