"At sætte mig selv først, kan jeg ikke... endnu"

Opdateret: 14. dec. 2018

Når du får sat dig selv til side til fordel for andres behov og får lukket af for dine egne behov, kan du risikere, at du får svært ved at mærke efter, hvad der er godt for dig og det kan give sig til udtryk i, at du føler, du ikke gør tingene godt nok, du er ikke god nok, du er ikke klog/smart/smuk/sporty osv nok.


Jeg har været bange for at sige nej, når andre har spurgt mig om noget, for tænk nu, hvis de ikke kunne lide mig og valgte mig fra. Eller tænk nu hvis de syntes, jeg ikke var god nok alligevel.


Det gjorde bl.a., at jeg fik lukket helt af og ikke lyttet til dét, min krop fortalte mig. For mit eget vedkommende, skete der det, når jeg ikke fik lyttet til min

krop, til min intuition, mit højere selv, at jeg "fløj ud i rummet".

Det vil sige, alt foregik oppe i mit hoved og jeg fik på en eller anden måde "slået" kroppens signaler fra.

Det kørte fint i et stykke tid, indtil jeg blev bevidst om det.


At skulle lande i kroppen igen, efter at have været under belastning/pres indtil kroppen ikke kan mere, kan måske sammenlignes med at flyve en Jumbojet; det er let nok at få den i luften og styre den højere og højere. Det er noget ganske andet, når du skal lande den... den skal bruge mange kræfter og mange meter for at stå helt stille.

Sådan er det også med vores krop, når vi har kørt i for højt gear for længe.

Vi skal bruge væsentlige mere tid på lande igen.


For én ting er, at det er simpelthen så nemt at påtage sig opgaver; at sige JA.

En anden ting er, når du skal sige NEJ. Det kræver mod at sige nej for rigtig mange, heriblandt mig selv dengang og til tider også nu.


Jo flere opgaver du siger JA til, jo højere styrer du jumbojetten. Det vil sige, du pålægger din krop at yde mere og mere lige til den måske ikke kan mere. Og så skal du ellers i gang med at få landet "din" jumbojet, da det kan udløse stress, angst eller depression ikke at gøre noget ved de overbelastninger kroppen gennemgår.

Det kan være en fordel, at du kende din krops begrænsninger, dens stemme samt at du lytter til den og ikke ignorerer den.


En af måderne til at lære min krops stemme at kende, har helt klart været for mig at meditere. Og det behøver ikke være i flere timer.

Jeg har fx en morgenmeditation på 3 minutter og en på 5 minutter. Hvilken én det bliver, afhænger af, hvad tid jeg får taget mig sammen til at sige til mig selv ”om 5 minutter står jeg op” eller om jeg har fået trykket på Snooze lidt for mange gange 😉


Jeg har lært at acceptere mig selv, med alt hvad jeg indeholder og derfor kan jeg også stå i mit eget lys.

Derudover har det også hjulpet, at jeg har fået sagt det jeg havde på hjerte. At jeg kunne sige fra og stadig føle mig god nok.

På den måde, har jeg fundet vejen til at sætte mig selv først.


Og det kan du selvfølgelig også