3 nemme spørgsmål til at lære at sige nej på og samtidig beholde din værdighed.

Nu når vores moder-gen er så stort som det er, og vi egentlig bare gerne vil have at vores omgivelser har det rart, så sker det ofte, at hvis vi sætter os ned med den her lækre plade chokolade og det varme krus cacao, så får vi sørme besøg af et lille usynlig dyremonster.


Nemlig det dyremonster der symboliserer den dårlige samvittighed. Den der er mester i at få os til at tænke på alt det, vi nu kunne have nået, i stedet for at sidde dér med fødderne oppe.Det er som om det lille monster slet ikke har lagt mærke til, hvor meget vi har pisket rundt, for at sørge for at børnenes tøj er vasket og lagt sammen, at speltdejen står til at hæve ude på køkkenbordet og at der er gjort rent i hele hytten samt styr på samtlige julegaver…. I Maj måned.


Kender du det?

Sådan har jeg også haft i mange år.


Indtil jeg en dag sad og funderede over, hvis skyld var det jeg gjorde alt det for? Ungerne var sådan se ligeglade om madpakken var spækket med spelt og glutenfrie produkter, de var bare glade for, at de fik en madpakke med. Aller gladest, når jeg af en eller anden grund ikke havde overskud til at den perfekte madpakke og i stedet fik lusket en Kinder-mælkesnitte ned i tasken sammen med det grønne og rugbrødet. Åh jo, jeg gjorde :O


Og jo, jeg var ved at dø… de var så glade. Vi har talt om det efterfølgende, nu de er blevet store, at det vigtigste for dem, var når jeg hentede dem fra sfo og vi kom hjem, for så “hyggede vi, mor”.


Altså de dage, hvor der ikke var ”tid” til så meget planlægning. Ja jeg indrømmer det, dem har jeg også haft nogle af…. De andre dage, sagde de, at jeg stæsede rundt i huset, fra vi kom hjem til vi gik i seng.


Wauw for en øjenåbner, ikke?


Hvordan gør du så, det der med at sige nej, og ikke tabe værdighed alligevel, kan det overhovedet lade sig gøre?


Ja, det kan det faktisk og det er super nemt og enkelt. Følg blot nedenstående og mærk selv, hvor befriende det er.


Første skridt til en nem måde at lære sige nej på, når andre spørger dig om tjenester, du ikke har lyst/energi til, er:


Stil dig selv disse 3 spørgsmål, hver gang du skal træffe en beslutning eller nogen spørger dig om en tjeneste:


1)Hvem vil det gavne, at jeg gør det?


2) Hvad er gevinsten ved at gøre det? Og til sidst


3) Hvor meget energi går der FRA det, jeg egentlig gerne vil, ved at gøre det?

Derudover så mærk altid efter i dig selv, om du bliver glad ved tanken om gøremålet eller om du bliver frustreret.Start i det små: ‘Har jeg lyst til at tage den røde eller den blå bluse på i dag?’Gennemgå de 3 spørgsmål. Husk at vær ærlig overfor dig selv.

Mine børn er ovenud lykkelige for, jeg begyndte at stille mig selv de 3 spørgsmål og virkelig var ærlig omkring svarene.


De siger selv, de følte, de fik deres mor igen.


Og jeg, ja jeg har fået lært at sige nej og stadig beholde min værdighed.


For det er netop det der sker, når vi siger nej med hjertet.


Kh www.livskilde.dk v/ Rachele