Når jeg vinder...
Skrevet af: Jesper Kofod - 16.02.2011 - 0 kommentarer
Jeg høre tit mennesker sige, hvis jeg vinder i den store gevinst i Lotto så bliver jeg lykkelig. 2433 mennesker i Danmark er blevet Lotto-millionære end til januar 2011, og jeg læste en artikel i Berlingske om en af dem. Han kedede sig faktisk, han manglede noget at stå op til og havde ingen struktur i sin hverdag. Lykke er ikke noget der kommer af at vinde en eller flere millioner. Mange mennesker forveksler økonomisk frihed med at være lykkelig, for det er vi opdraget til.
Der er ikke noget galt i at gå efter økonomisk frihed, uanset om det er penge du vinder, tjener eller arver. Men det gør dig hverken mere eller mindre lykkelig. Lykke er en følelse som kommer inde fra. Det er hvordan din hjerne forholder sig til livet og de ting der sker for dig. I Danmark er vi opdraget til at være neutrale, det ligger indgroet i os. Hvis der opstår et problem i en eller anden form, uanset om det er personligt, økonomisk eller følelsesmæssigt, så arbejder vi hen mod status quo. Ganske få mennesker prøver at arbejde videre mod noget positivt. Vi ser faktisk skævt til mennesker der prøver at opnå lidt mere end os andre.
Jeg sad ved et arrangement, hvor en mand der havde fulgt sin livsdrøm og oven i hatten var blevet mangemillionær på det, gav andre mennesker gode råd om at følge deres drømme og ideer. Da jeg sad med min bærbar i hånden kunne jeg følge med på Facebook, hvordan folk skrev om ham. Og der var bestemt ikke noget positivt omkring det. Kommentarer som, ”Mærkeligt han ikke er gået konkurs med den holdning” og ”Hvad har han forstand på det?” var det mest dominerende. Det ville være det samme som at spørge, hvad har Mærsk McKinney Møller forstand på at være skibsreder? Janteloven er så indstuderet i os, at de fleste har svært ved at tænke os ud af den.
Det her handler ikke om at blive rig eller millionær. Det handler om at blive lykkelig i det liv vi selv har valgt at leve. Og man kan blive lykkelig, selvom man ikke er rig. Man kan blive lykkelig som ganske almindelig leverpostejs-dansker. Lykke handler nemlig om hvordan vi opfatter os selv og det liv vi lever. Det handler om hvordan vi håndtere de ting der sker for os. Det handler om at opdage eller genopdage alt det gode der sker i vores liv hver dag. Det handler om hvor vi lægger vores energi og tanker.
Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så arbejder jeg på et kursus i at tænke positivt. Det arbejde har bragt så meget mere med sig for mig personligt på - den positive måde - så kurset blever mere dybtegående end jeg først havde forestillet mig. Derfor har det også været forsinket. Men jeg arbejder stadig på det.
Penge vokser jo ikke på træerne
Skrevet af: Jesper Kofod - 10.11.2010 - 1 kommentar
I dag fik jeg spørgsmålet, hvis det du siger, er sandt hvorfor lever vi alle ikke i rigdom og lykke? Der er et gammelt ordsprog der siger ” Du kan trække en hest til truget, men man kan ikke tving det til at drikke. Det samme kan man sige om det her. Vi har vores opdragelse og overbevisninger, som altid vil komme først.
Min mor siger altid, pengene vokser jo ikke på træerne! Hvordan tror du hun ville reagerer, hvis hun kom til et eksotisk land, hvor der faktisk voksede penge på træerne? Jeg tror faktisk ikke hun ville tro på det. Hun ville sikkert se det som et reklametricks eller en turistgimmick.
Livets menukort
Skrevet af: Jesper Kofod - 18.08.2010 - 0 kommentarer
Jeg hørte i dag en god metafor for ”Loven om tiltrækning”:
Universet er som en restaurant med et uendeligt menukort. Når du bestiller hvad du vil have, så sæt dig tilbage og vent på det kommer.
Men sådan gør de fleste af os ikke. Vi bestiller hvad vi vil have, følger tjeneren med ud i køkkenet. Forsøger at fortælle kokken, hvilken opskrift han skal bruge, hvilke ingredienser han har brug for. Bagefter skal vi nok fortælle ham hvor meget han skal krydder det og hvordan det skal serveres. Og når vi er tilbage ved vores bord, så undre vi os over vi ikke har fået det vi har bestilt :o)
Selvfølgelig kommer ting ikke bare flyvende. Man er nødt til at gøre en indsats for det, men hvis dit ønske er en kæreste, så skal man ikke "bestille" en kæreste, som ser sådan og sådan ud og har de og de kvaliteter. Bestilling skal mere lyde: Jeg "bestiller" den rette kæreste for mig. På samme måde som på restauranten.
Livet kan være en hindring
Skrevet af: Jesper Kofod - 18.08.2010 - 0 kommentarer
Jeg talte med en veninde i dag, som arbejder med de samme ting, som jeg gør. Og vi snakkede om angst for livet eller at miste det. Og det inspirerede mig til at skrive endnu et indlæg.
For vi er rigtig mange som bruger vores angst for at miste livet, som undskyldning for ikke at leve det. Nu taler jeg ikke nødvendigvis om at dø i fysisk forstand. Men mange af os gør ikke det vi virkelig gerne vil eller er det vi virkelig gerne vil være af frygt for at miste venner, prestige, penge etc. Vi holder os tilbage og overlever det vi er i, i stedet for at gøre det vi har lyst til.
Jeg tænker, at når man en dag er på sin sidste time, så vil man vel hellere tænke tilbage på alt det man fik prøvet og gjort, i stedet for at ærgre sig over alt det man ikke fik gjort.
Kan man forandre sig?
Skrevet af: Jesper Kofod - 20.07.2010 - 0 kommentarer
En klient undrede sig i dag over, om man kunne forandre sin personlighed. Og han blev noget forundrede da jeg svarede, ”Nej det kan man ikke!” De fleste mennesker tænker på peronlig udvikling, som noget de skal ændre på deres personlighed. Og hvis man ser det sådan, så kan det jo virke meget skræmmende. Hvad bliver jeg så? Hvad hvis jeg slet ikke kan lide det jeg bliver til?
Men sådan ser jeg det slet ikke. Vores peronlighed er vores personlighed. Det der efter min mening skal ske under en personlig udvikling er, at man gør op med sine begrænsninger – både på det følelsesmæssige og mentale plan. Så kan man være den personlighed man er 100 procent, uden at begrænse eller dømme sig selv.
Marion Rosen, kvinden der udviklede Rosenmetoden, kalder de begrænsninger for et panser, som begrænser personligheden. Når man har givet slet på det kan man være ægte. Så personlig udvikling er ikke en forandring af personligheden, men at give slip på det der begrænser den.
Virker din livsstrategi?
Skrevet af: Jesper Kofod - 07.07.2010 - 0 kommentarer
Hvem kender ikke det billede af de frustrerede forældre, hvis barn skriger hele vejen igennem supermarkedet, for at få slik, is eller sodavand? Hvorfor gør barnet det? Det er en strategi. Barnet er sikkert ikke bevidst om det, men det virker som regel. Sådanne strategier har vi alle og mange af dem er gamle og virker slet ikke mere.
Jeg har ofte klienter som opdager at de har sådanne strategier for at opnå noget og som oftest har den modsatte effekt. Det er strategier der virkede da de var barn eller som de har lært ved ubehagelige oplevelser. De er som regel ikke bevidste om dem. De ved bare at der er noget der ikke fungerer for dem.
Jeg kendte på et tidspunkt en mand, som på et tidspunkt havde fundet ud af, hvis han reagerede med voldsom vrede og efterfølgende en masse ukvemsord, så fik han som regel sin vilje. Det var en strategi som sikkert virkede da han var barn som en overlevelses mekanisme. Men som voksen gjorde det ham upopulær og ensom. Da jeg spurgte ham, hvad han blev så vred over, så kunne han faktisk slet ikke svare på det. For han synes ikke selv han var så vred inden i, som reaktion gav udtryk for. Da han havde tænkt over det i noget tid fandt han ud af, at han som barn var blevet mobbet i skolen. Og når han reagerede med så voldsom vrede, så lod de ham være i fred. Og samme resultat fik han også som voksen. Der var ikke mange mennesker der gad bruge tid sammen med ham. Og det var jo ikke det han ønskede.
En anden klient jeg havde på et tidspunkt, var verdensmester i nye parforhold. Han kunne finde en kæreste på en uge. Og på to måneder var det overstået. Efter 2 – 4 uger opstod der altid problemer, som endte forholdet. Og i løbet af et par uger var han i et nyt forhold. Han forklarede at han følte de var på vej væk – ikke noget han konkret kunne sætte fingeren på. Men det gjorde at han lukkede ned for sine følelser for de kvinder. Og så gik det helt galt. Hans strategi bundede i en ulykkelig hændelse, hvor hans mor døde da han var kun et par år gammel. Så hans strategi var at lukke ned for sine følelser og se efter ting han kunne fortolke, som hans kærester var på vej væk. Så kunne han afslutte det uden at blive såret for meget.
Det her et to ekstreme tilfælde at livsstrategier der ikke virker. De findes jo i alle størrelser. En af mine egne, som jeg sådan set stadig har, men bruger positivt nu er, at jeg altid finder fejl. Jeg ser med det samme hvis der er en fejl på en vare eller der mangler en lille plet maling i et hjørne på en væg. Jeg ser pletter på gulvet og støvet på fjernsynet. Det kommer af at jeg som barn blev kritiseret meget for ikke at gøre tingen ordenligt når jeg hjalp med at gøre rent eller vaske op. Jeg overså simpelthen ting. Efter nogle år fandt min mor ud af at jeg havde nedsat syn og det var årsagen. Men siden hen gik jeg og slog mig selv i hovedet med jeg ikke kunne gøre ting godt nok.
Jeg ser stadig ”fejl” i dag. Men de fejl jeg ser, er ”fejl” hos mine klienter – eller rettere sagt, de ting som ikke er som de skal være. Så nogle gange kan man bruge sin forfejlet livsstrategi på en positiv måde andre gange skal man erstatte dem med en anden.
Hvordan gør du?
Skrevet af: Jesper Kofod - 05.07.2010 - 1 kommentar
Mange mennesker spørger mig, hvordan gør du? Hvordan fungerer clairvoyance?
Jeg ved der er mange teknikker til at være clairvoyant og ingen af dem er bedre eller dårligere end andre. Det er et spørgsmål om hvilken teknik man er blevet skolet i og hvilken teknik der passer bedst til den clairvoyant.
Den teknik jeg bruger er at lade mit ubevidste svare for mig.
Nu lyder det mystisk! Men det er det slet ikke. Når jeg får et spørgsmål på Livskilde.dk, så læser jeg det og overlade det til det ubevidste. Og så glemmer jeg det igen. Når svaret så er der, så får jeg fornemmelsen af nu skal jeg sætte mig til computeren og svare. Nogle gange går det kun 10 min før svaret er der, andre gange går det en hel uge.
Clairvoyance er en naturlig ting for mennesker. Og ordet er jo bare et ”fint” ord for intuition eller fornemmelse – hvilket vi alle har. Der er bare nogle som har trænet det mere end andre. Det er lige som at lave mad. Alle kan lære det, men nogle er bare bedre til det end andre. De har et større talent for det – og nok også en interesse i det.
Kan alle så ikke blive clairvoyante? Det korte svar er, jo! Det lidt længere svar er, det er vi alle – det skal bare trænes. Og det behøver ikke være så kompliceret at træne det. Det er igen det med at lave mad. Nogle er tilfreds med at koge noget pasta med ketchup på. Og andre bliver anderkendte kokke på dyre restauranter.
Kan du svare på dine egne ting? Nej og jo… Jeg får ikke så klare svar omkring mig selv og dem tæt på mig, som jeg gør med mennesker jeg ikke kender. Det er der flere årsager til; Når det kommer til mig selv og mine nærmeste, så er der en masse følelser blandet ind, som farver mit billede. Og der er ting omkring mine nærmeste som jeg slet ikke skal eller vil vide.
En anden årsag er at jeg jo, lige som alle andre, skal lære af livet. Og hvis jeg havde alle svar på alting hele tiden, så fik jeg jo ikke erfaring.
Når jeg selv står ved et valg eller en beslutning, så beder jeg til at min underbevidsthed viser mig ”vejen” eller svaret. Og så handler det om at være vågen og holde øje med de signaler eller tegn jeg får. Og på den måde finde ud af, hvilken beslutning jeg skal tage.
Kan alle ikke lære det? Igen jo! Jeg arbejder på at lave et lille program, så i alle kan øve jer i det. Jeg skal nok skrive når det er klart.
Hvem gør noget ved vejret?
Skrevet af: Jesper Kofod - 15.05.2010 - 0 kommentarer
I dag er det regnvejr. Og jeg var inde på Facebook og så alle de kommentarer om ”lortevejret”. Alt den energi og irritation over vejret. Det passer selvfølgelig ikke ind i alles planer at der er regnvejr i dag. Men hvis man irriterer sig over det, så er det spild af energi og godt humør. For ingen kan gøre noget ved det.
Vi mennesker har for vane at blive irriteret og ødelægge vores eget humør (og andres) over ting vi i virkeligheden ikke kan gøre noget ved. Måske skulle vi, når vi bliver irriteret over noget, tage en dyb indånding, og stille os selv spørgsmålene: ”Kan jeg gøre noget ved det? Og hvis jeg kan, gider jeg så?”. Hvis svaret er nej til begge spørgsmål, så lad være med at irritere dig over det. Det er spild af din egen energi og gode humør.
Er du okay? Og er det godt nok?
Skrevet af: Jesper Kofod - 30.04.2010 - 1 kommentar
De fleste mennesker, som arbejder med sig selv, arbejder hen mod at blive okay. Men inden for de sidste 10 år er vi begyndt at se på om okay er godt nok. Hvis vi havde muligheden mellem okay og fantastisk, så ville vi jo nok vælge fantastisk. Men problemet er de fleste af os ikke ved hvordan vi går fra okay til fantastisk.
Inden for psykologien har man altid arbejdet hen mod okay – og det var godt nok. Men vi mennesker er ikke længere tilfreds med okay. Vi vil mere end okay. Men vi mangler værktøjerne til at tage det sidste skridt. I virkeligheden er det faktisk meget nemmere at gå fra okay til fantastisk end fra dårlig til okay. Og når man først har prøvet fantastisk, så har man ikke lyst til at gå tilbage til okay.
Vi ser flere og flere mennesker som har det fantastisk og derfor vækkes trangen til at nå hen til fantastisk for flere. Jeg er i gang med at sammen sætte et program, som over ca 6 uger kan hjælpe med at gå fra okay til fantastisk. Jeg regner med at være klar med det inden sommeren, så kunne man jo bruge sommeren på at blive fantastisk.
Det er aldrig for sent
Skrevet af: Jesper Kofod - 30.04.2010 - 0 kommentarer
”Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom” er titlen på en bog som jeg fald over for nogle år siden. Jeg har ikke læst bogen, men titlen har af en eller anden grund sat sig fast. Og jeg kom sådan til at tænke på den i går, da jeg havde besøg af en tidligere klient jeg havde haft i coaching. Han ville give mig en opdatering på, hvor han var i sit liv. Under samtalen kommer snakken ind på, hvad han gerne vil give sine børn med i livet. ”Jeg vil gerne give dem det jeg har med fra min egen barndom, for jeg havde en god barndom”. Det sjove i den sætning er, at netop hans barndom var grunden til ham kom til mig i første omgang. Han synes bestemt ikke han havde en god barndom. Han synes den var fyldt med svigt og urimelige krav.
Hvad er der så sket siden han nu opfatter sin barndom som god? Han har fået arbejdet sig igennem de oplevelser, som han synes var dårlige og som har efterladt et dårligt indtryk hos ham. Han har fået talt med sine forældre om de oplevelser, så han nu har en anden forståelse af dem – en afklaring. Det ændrer jo ikke ved, hvad der sket i hans barndom. Men det ændre hans opfattelse af dem, så han i dag kan sige, at han havde en god barndom. Og det gør at han har et bedre liv og mere overskud i dag rent følelsesmæssigt.
Så det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom.
Halv fuld
Skrevet af: Jesper Kofod - 18.04.2010 - 0 kommentarer
Nogle mennesker ser glasset som halv fuldt og andre ser det som halv tomt. Og dem der ser glasset som halv tomt har svært ved at forstå, hvorfor andre mennesker kan se det positive i en situation. Egentlig er vi født som positive mennesker, hvis vi ikke var der, så havde vi som mennesker ikke udviklet os til det vi er i dag. Prøv at forstille dig en stenaldermand, stå og tænke: ”Der må være en lettere måde at transportere de her vare på. Hvis man nu satte to runde skiver i hver sin ende af en pind og satte dem under en kasse – nej det virker nok ikke alligevel”. Hvis det var sådan vi var indrettet fra starten, så havde vi stadigvæk boet i huler og jaget med sten og køller. Der er jo ikke noget formål med at gøre noget, hvis man ikke tror på det.
Hvordan bliver vi så negativt indstillet? Det er noget vi lære igennem barndommen. Der er egentlig en angst, der bliver plantet i os, og som skaber en masse begrænsninger i os. Pessimistiske mennesker er begrænset mennesker. Pessimisme er som allergi; der er godt at have nogle begrænsninger, så vi passer på os selv og ikke slår os selv ihjel. Men når det bliver for meget er det en hæmsko. Lige som allergien, som overreagerer på pollen og støv, så overreagere hjernen på alle situationer, for at passe på os.
Kan man så lære at blive positiv? Selvfølgelig kan man det! Det er jo en naturlig tilstand. Det handler ikke så meget om at lære at være positiv – det handler om at aflære sig at være negativ. Det gør man at vende tilbage til de steder(i følelserne), hvor man lærte at være negativ. Og så vælger man om.
Hvad er dine tanker om penge?
Skrevet af: Jesper Kofod - 09.04.2010 - 0 kommentarer
Prøv et øjeblik at tænke på dine overbevisninger om penge og økonomi. Er dine overbevisninger:
- Jeg har kun til dagen og vejen
- Penge er der aldrig nok af.
- Hver gang jeg kommer til penge kommer der også udgifter.
- Økonomi er noget uoverskueligt noget
- Jeg orker ikke økonomi.
- Det er jo krisetider
- Der kommer altid det jeg skal bruge.
- Penge er ikke noget problem.
- Hver gang jeg bruger penge, som kommer der altid nye ind.
- Jeg mangler aldrig penge.
Og så kig på din økonomi. Stemmer din overbevisning omkring økonomi overens med din virkelige økonomi. Oftest gør det. Det er loven om tiltrækning eller flow, som nogle vælger at kalde det.
De overbevisninger vi har kørende i vores underbevidsthed er dem vi handler ud fra og det er det der sker for os.
Hvis vi nu forestiller os at du er meget interesseret i fugle. Du kender alle de forskellige fugle arter fra hinanden, du ved hvor de plejer holde til, du kender deres sang og du kan endda høre forskel på om det er et parringskald, advarselssignal eller noget helt tredje. Hvis du så gik en tur, hvad tror du så du vil opleve mest af? Fugle! Spændende fugle kald, små glimt af en kongefugl der ligger på rede, en skade der advare andre om at du er i nærheden, måske hører du en rød flagspætte banke på et træ i sin søgen efter føde.
Hvis du var bange for fugle og gik den nøjagtige samme tur, så vil du synes at de kom lige tæt nok på. Du vil opfatte skadens skrig, som et angrebssignal. Du synes måske ligefrem de fugle som flyver forbi prøver at angribe dig. Hvis du er ligeglad med fugle, så vil du nok slet ikke lægge mærke til dem.
Men hvis du nu går tilbage til tanken om du er meget interesseret i fugle, så ville du sikkert også lægge mad ud til dem i haven, så du kunne tiltrække dem og sidde i din stue og nyde dem uden for vinduet.
Økonomi fungerer på samme måde. Vores tanker og overbevisninger giver os de oplevelser vi har. Hvis du er overbevist om du ikke har penge nok eller kun lige har nok, så er det det du har. Men hvis dine tanker og overbevisninger går på, at der altid kommer nok ind eller du aldrig mangler penge, så er det det du handler ud fra. Mennesker som har overbevisningen at de aldrig mangler penge, får øje på de muligheder der for at få flere penge ind. Du lægger ”økonomisk fuglefrø” ud for at tiltrække flere. Hvor imod dem der har den modsatte overbevisning slet ikke ser muligheder for flere penge, men ser kun muligheder for flere udgifter. Måske se de endda økonomi som noget skræmmende noget, der skal holdes for døren.
De indre overbevisninger vi har får os til at fokuserer på dét i det ydre liv.
Kærlighed
Skrevet af: Jesper Kofod - 07.04.2010 - 3 kommentarer
Jeg har besluttet mig for at lave den blog, hvor jeg tager nogle af de emner op, som jeg støder mest på igennem mit arbejde. Og en af de spørgsmål, som dukker op igen og igen, handler om at finde kærlighed.
Mange mennesker er frustreret over at de enten ikke kan finde kærlighed eller ikke kan finde den rette. Alt hvad vi møder eller ikke møder (mangler) her i livet er et spejl af os selv. Der er en talemåde der siger, ”alt hvad du sender ud får du tilbage”. Og hvis vi er desperate efter at finde kærlighed, så tiltrækker vi mennesker der også er desperate efter kærlighed. Og det er oftest ikke de rette mennesker – tværtimod.
For at komme uden om det er vi nødt til at kigge på hvorfor vi har så stort behov for at finde kærlighed? Hvad er den underliggende årsag? Årsagerne kan være mange. Men de fleste, når vi får dem pillet fra hinanden, munder ud i at vi ikke føler kærlighed nok for os selv. Kan man så lære at føle kærlighed til sig selv? Selvfølgelig kan man det. Men det er for de fleste af os ikke noget vi gør på en time eller en uge. Det er oftest et arbejde der tager lang tid. Men hvis det kan hjælpe en med at finde den helt rigtige kærlighed og partner i ens liv, så synes jeg det er det hele værd.
Er det så også det der sker for dem, som slet ikke møder nogen? Både ja og nej. En af årsagerne kan være den samme. Men oftest er det mennesker, som ikke kan holde tanken ud om at være alene. Det er igen hvad vi sender ud får vi tilbage. Buddhisterne har en talemåde der siger, ”For i sandhed at møde andre mennesker, skal du være alene”. Det de mener, er at man skal have det fint med sit eget selskab, før man kan møde andre mennesker på en ægte måde. Så hvis det der fylder i en underbevidsthed, er at man ikke vil være alene, så er det det man er.
Uanset hvad vi tænker, så er det hvad der fylder i vores underbevidsthed der spejler sig i verden. Så hvis du er en af dem der altid møder den forkerte eller slet ikke møder nogen partner i livet, så skal du arbejde med dig selv og dine følelser og overbevisninger.